Vilkår & betingelser

1. Generelt
1.1. Følgende vilkår og betingelser gælder for alle ordrer, som kunden afgiver (i det følgende benævnt "du") hos Fenix Outdoor E-com AB, benævnt "Fenix" eller "vi" på Fenix/Fjällräven Online (også benævnt webstedet).

1.2. Fenix Outdoor E-com AB er e-handelsvirksomheden tilhørende Fenix Outdoor AB. Fenix Outdoor AB er moderselskabet for Fjällräven Int. AB.

1.3. Vi forbeholder os ret til at ændre disse vilkår fra tid til anden uden forudgående varsel til dig. Den version af vilkårene, der gælder for din ordre, vil være den, der findes på webstedet på det tidspunkt, hvor du afgiver din ordre.

1.4. Kontraktsproget er engelsk.

2. Priser og leveringsgebyr
2.1. De priser og tilbud, der vises på webstedet, er gyldige på det tidspunkt, hvor de forekommer medmindre andre specifikke vilkår er angivet på webstedet. Priser i butikker, kataloger og online kan afvige fra hinanden.

2.2. Selv om vi gør alt for at sikre, at oplysningerne er korrekte, kan vi ikke holdes ansvarlige for eventuelle prissætnings-, tryk- eller stavefejl.

2.3. De priser, der vises online, omfatter lovpligtig moms, men omfatter ikke et leveringsgebyr. For nærmere oplysninger om leveringsgebyret bedes du læse vores forsendelsesoplysninger.

2.4. Alle ordrer afgivet gennem denne webbutik er fritaget for momsrefusion.

3. Bestilling
3.1. Kun personer over atten år kan afgive en ordre. Derudover kan ordren ikke afgives med henblik på din eller en tredjeparts kommercielle eller selvstændige erhvervsaktivitet. Leveringen af varer finder kun sted i små mængder.

3.2. Hver afgivet ordre udgør et tilbud om at købe varer fra os. Ordrer er underlagt vores accept.

3.3. Når du har afgivet din ordre og oplyst os din e-mailadresse, modtager du en ordrebekræftelse via e-mail. Denne bekræftelse af modtagelse udgør ikke accept af din ordre, men informerer dig blot om, at din ordre er modtaget. Ingen købskontrakt finder sted, før vi sender det bestilte produkt til dig.

3.4. Hvis vi af en eller anden årsag ikke kan opfylde din ordre, underretter vi dig så hurtigt som muligt. Hvis betaling for en ordre behandles, og hvis vi allerede har accepteret betaling for ordren, vil denne blive refunderet ved hjælp af den betalingsmetode, som du valgte.

4. Levering
4.1. Vi stræber efter at holde leveringstiden så kort som muligt.

4.2. Ordrer afgivet i weekenden og på helligdage behandles den følgende hverdag. Vi stræber efter at levere din ordre inden for de estimerede tidsrammer, men forsinkelser kan forekomme. Selvfølgelig har du ret til at annullere din ordre, hvis leveringen er forsinket.

4.3. Kort efter din ordre er blevet bekræftet, vil du modtage en ordrebekræftelse via e-mail med nærmere oplysninger om din ordre. Du kan til enhver tid kontrollere status for din ordre ved at logge ind på din konto eller tjekke vores ordrestatusside.

4.4. Du bedes læse vores forsendelsesoplysninger for flere oplysninger og de mulige forsendelsesmetoder.

5. Annulleringsrettigheder
Hvis du skifter mening eller ikke er helt tilfreds med eventuel(le) vare(r), kan du annullere eller returnere din ordre fra den dato, hvor du afgiver din ordre, indtil 14 dage efter modtagelsen af de(n) bestilte vare(r) uden årsag ved at give skriftligt varsel og returnere varerne eller ved blot at returnere varerne. Vi refunderer alle sådanne varer inden for maks. 14 dage efter modtagelsen af de returnerede varer, forudsat at alle varer er blevet holdt i rimelig stand. Her finder du den juridisk nødvendige anvisning om forudsætningerne for og konsekvenserne af fortrydelsesretten.

6. Betalingsmetoder
Du kan bestemme, hvordan du vil betale for varerne. Der er en række betalingsmuligheder at vælge imellem. Du bedes læse vores betalingsoplysninger.

7. Ejendomsforbehold
Varerne, der leveres til dig, forbliver Fenix’ ejendom, indtil betalingen gennemføres. Så længe ejendommen endnu ikke er officielt overdraget til dig, er du forpligtet til at håndtere varerne med største omhu. Hvis de leverede varer beslaglægges eller udsættes for eventuel indblanding fra en tredjepart, er du forpligtet til omgående og skriftligt at informere os herom.

8. Produktpræsentation og -oplysninger
Selv om vi bestræber os på at være meget grundige i forbindelse med vores produktbeskrivelser, produktbilleder og produktfarver, kan der undertiden forekomme små fejl. Vi kan ikke garantere, at tøjets farver gengives helt nøjagtigt. Dette skyldes, at farverne du ser afhænger af den type computer, som du har og indstillingerne på den, samt den internetbrowser, du bruger.

Hvis et produkt mangler eventuelle beskrevne funktioner eller hvis et billede ikke er en nøjagtig repræsentation af produktet, har du selvfølgelig ret til at returnere det i henhold til vores returpolitik, der er angivet her uden yderligere omkostninger. Du bedes bemærke og forstå, at vi ikke kan give eventuelle rabatter eller andre tegn på goodwill ud over den gældende juridiske garanti.

9. Erstatningsansvar for defekter (ret til garanti)
9.1. I tilfælde af, at dit produkt er defekt i henhold til de lovmæssige forordninger, gælder de lovbestemte garantirettigheder. Du kan særligt kræve supplerende ydelse (en ny levering eller reparation af fejl). Din ret til at vælge kan dog begrænses af lovmæssige begrænsninger, især hvis dit valg ville medføre urimelige omkostninger. For at garantikrav kan behandles skal du kunne fremvise en kvittering. Garantien dækker ikke skader forårsaget af misbrug, normalt slid eller skader forårsaget af ydre påvirkninger.

9.2. I tilfælde af et godkendt krav, vil refusion blive foretaget, og Fjällräven refunderer returforsendelsesomkostningerne.

9.3. Hvis du ønsker at indgive et garantikrav for et produkt, der er købt via vores websted, bedes du kontakte vores kundeservice via formularen, som du finder her, eller pr. telefon på 0046 (0) 660 490890. Efter kontakten sender vi en forudbetalt forsendelsesetiket.

9.4. Bemærk, at vi kun accepterer varer, der er købt via vores websted, www.fjallraven.dk. For varer købt i butikken/gennem forhandlere skal garantiproblemer håndteres af det respektive købssted, der er angivet på din kvittering.

10. Skader under transport
I tilfælde af skader, der forekommer under transport, bedes du indberette eventuelle synlige skader direkte til den transportør, der har leveret pakken til dig. For Finland, Danmark, Norge og Sverige, skal du kontakte Postnord, for alle de andre lande, skal du kontakte DHL, DPD eller UPS.

11. Erstatningsansvar
11.1. Intet i disse vilkår udelukker eller begrænser vores erstatningsansvar for svigagtig vildledning eller for død eller personskade som følge af vores uagtsomhed.

11.2. Vi:

  • påtager os ikke noget erstatningsansvar for skade på dit computersystem eller tab af data som følge af dit brug af webstedet
  • garanterer ikke hvilket indhold og tjenester, der vil være tilgængelige på webstedet. Alt indhold og alle tjenester på webstedet leveres "som de er og forefindes" og "som tilgængelige"
  • garanterer ikke, at webstedet vil være tilgængeligt uden afbrydelser og i fuldt funktionsdygtig tilstand, eller at oplysningerne på selve webstedet vil være fri for fejl eller udeladelser (dog vil vi gøre alle rimelige bestræbelser på at rette eventuelle fejl eller udeladelser så hurtigt som praktisk muligt, så snart vi gøres opmærksom på dem).

11.3. Vores samlede erstatningsansvar over for dig for tab eller skade, der opstår i forbindelse med denne aftale, begrænses til den samlede pris på din ordre.

11.4. Intet i disse vilkår er beregnet til at berøre dine lovbestemte rettigheder.

12. Force majeure
Vi er ikke ansvarlige for eventuel forsinkelse eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til disse vilkår, hvis forsinkelsen eller den manglende overholdelse opstår som følge af en hændelse, der ligger uden for vores rimelige kontrol. Sådanne hændelser omfatter, uden begrænsning, svigt af infrastruktur, statslig indgriben, krige, civile uroligheder, kapring, brand, oversvømmelse, ulykke, storm, strejker, lockouts, terrorangreb eller faglige aktioner, der berører os eller vores leverandører.

13. Databeskyttelsespolitik
Vi har en databeskyttelsespolitik, der beskriver, hvordan dine personoplysninger behandles og beskyttes af Fenix. Du bedes læse vores databeskyttelsespolitik.

14. Overdragelse
Fenix forbeholder sig ret til at overdrage og til at forpligte sig til eventuelle krav om betaling, der forfalder og er opstået i forbindelse med varer leveret til tredjeparter.

15. Ophavsret og andre intellektuelle ejendomsrettigheder
Udformningen af dette websted og al tekst, grafik, oplysninger, indhold og andet materiale, der vises på eller som kan downloades fra dette websted, er beskyttet af ophavsret, varemærke og andre love og må ikke bruges, medmindre det er tilladt i henhold til disse vilkår og betingelser eller med vores udtrykkelige forudgående skriftlige tilladelse.

16. Endelige bestemmelser
16.1. Disse vilkår styres af og fortolkes i overensstemmelse med Sveriges lovgivning, og eventuelle tvister, der måtte opstå, er underlagt de svenske domstoles ikke-eksklusive jurisdiktion.

16.2. Hvis et af disse vilkår findes ugyldigt af en domstol eller tilsynsmyndighed, skal de øvrige vilkår fortsat finde anvendelse.