Naturen er vores største inspirationskilde. Det er også der, vi finder vores materialer, og hvor effekten af forbrug mærkes mest.

Ingen beslutninger tages uovervejet. Når vi overvejer et materiale, vurderer vi dets effektivitet, funktionelle kvaliteter, kemiske sammensætning og hvor meget vi skal bruge, inden vi træffer et valg. Når vi skal træffe en beslutning, bruger vi en liste over foretrukne materialer og fibre, der rangordner materialer efter deres indvirkning på miljøet. Denne liste opdateres løbende baseret på ny forskning og nye materialer.

VORES LISTE OVER FORETRUKNE MATERIALER OG FIBRE

Det er uden betydning, hvor bæredygtigt et materiale er, hvis et skalmateriale ikke holder dig tør, vil vi ikke overveje det. Vi skal finde en balance mellem et materiales funktionalitet og effektivitet og dets miljøindvirkning. Vi bruger så vidt muligt materialer, der er økologiske, vedvarende og stammer fra genbrug. Vi prioriterer også sporbare naturlige materialer. Og selvfølgelig er et materiale, der holder, bedre end et, der skal udskiftes efter et par vintersæsoner. Vi opdeler vores materialer og fibre således: fortræffelig, som genbrugsuld, økologisk hamp og Tencel®; god, som f.eks. genbrugspolyester, G-1000 Eco og sporbar uld; OK, som f.eks. polyamid, bomuld, metalknapper; og de, som vi ikke bruger, som f.eks. PFC'er, PVC'er og angorauld.

SÅDAN HÅNDTERER VI KEMIKALIER

The Fjällräven Chemical Guideline hjælper os med at navigere i den komplicerede verden af farlige og forbudte kemikalier. Vi opdaterer og reviderer løbende denne liste baseret på nye oplysninger. Det gøres med støtte fra Swedish Chemicals Group – som vi er medlem af – der hører under det svenske forskningsinstitut for industriel og bæredygtig vækst (Swerea). De informerer os om den seneste forskning, juridiske krav og kemiske oplysninger. Og vi gennemprøver selvfølgelig vores produkter i laboratoriet, for at sikre at de overholder alle krav.

 

SIG NEJ TIL FLUORCARBON

Fluorcarbon har længe været anvendt i outdoorbranchen på grund af dets snavs- og vandafvisende evner. Men det er dårligt nyt for miljøet. Så i 2012 besluttede vi at imprægnere alle vores produkter uden fluorcarbon. Disse kemikalier kan ikke nemt nedbrydes i naturen. De bliver transporteret over store afstande, lagret i levende organismer og arbejder sig op gennem fødekæden. De kan også påvirke reproduktion og hormonproduktion i pattedyr og er mistænkt for at fremkalde kræft. Så for os er valget simpelt. Vi siger bare ”nej” til fluorcarbon.

VORES REJSE MOD AT BLIVE PFC-FRI

Det er imidlertid en stor udfordring at fjerne det fra alle dele af vores produkter. Lige nu undersøger vi, hvordan vi kan fjerne PFC'er fra vores lynlåse uden at miste funktionalitet. Du kan læse mere om det på vores blog her.

DYREVELFÆRD

Når vi bruger materialer, der stammer fra dyr, f.eks. dun, uld og læder, går vi ikke på kompromis. Dyrevelfærd er vores højeste prioritet. Det er vores løfte til dig. Du kan læse mere her.

VORES DUNLØFTE

Fjällräven har brugt dun, der kan spores hele vejen, siden 2014. Med vores dunløfte kan du være sikker på, at der ikke er nogen dyr, som har lidt overlast, når du køber et dunprodukt fra os. Vi ved præcist, hvor dunene kommer fra, og at de er af den højeste kvalitet. Du kan læse mere her.

Ønsker du at vide mere? Download Fjällräven Code of Conduct.pdf.